fredag 4. september 2009

Fager kveldsol smiler

Fager kveldsol smiler
over heimen ned,
jord og himmel kviler
stilt i heilag fred.
Berre bekken brusar
frå det bratte fjell.
Høyr kor sterkt det susar
i den stille kveld!



I bua vår langt inne på heia har vi ikkje anna leseljos enn det sola gjev oss. Den fagre kveldsola lyste opp inne i bua dei kveldane vi var der sist i juni. Det var varmt, og det hadde vore godt med eit kveldsbad - hadde det ikkje vore for den forbaska knotten. Då var det godt å trekkje inn i bua og finne fram boka. Dei siste åra har Hainn te mæ og æ berre hatt med ei bok på heieturen.
Hainn må ofte lese høgt, medan eg strikkar. Men denne gongen var det min tur (om eg ikkje skunda meg å lese fort vidare på eiga hand, då).


Det var varme, gode dagar. Men om natta og morgonen hadde vi skodde. Det gjev ei trolsk stemning. Legg ein godviljen til -kan ein godt sjå huldra danse borte i småskogen.


"Fager kveldsol smiler" har vi sunge i dag i gravferda til ein god granne. Denne songen var og kveldsongen i heimen den gongen Gullungen var lita. Ho var glad i viser og vers, og repertoaret var stort. Då ho var vel 2 år sa ho ein dag: "Titta lik itj Bæ,bæ lille lam. Titta like bare Levva livet!"
Dei gamle songane og salmane har vi teke fram att. Der Gullungen no bur, står det eit gamalt orgel i stoga. Vi har prøvd oss fram, og vi har spela mang ein melodi etter gehør. Med ein finger!Dei gode gamle salmane er dei enklaste å spele. "Leid milde ljos" trur eg er glansnummeret. Der spelar vi med ei hand kvar - og vi legg på akkordar. Vi er veldig imponerte over det vi får til. Til jol vert det nok ein konsert.
For oss sjølve.